Siden 2003 har glucosaminsulfat været solgt som lægemiddel mod mild til moderat slidgigt i knæet, og mange patienter har haft stor glæde af virkningen. Men selvom der både er tale om et mildt, men effektivt middel, har nogle forskere sået tvivl om effekten af glucosaminsulfat.

En meta-analyse fra 2014 konkluderede, at man ikke kunne se nogen effekt i forbindelse med behandling af slidgigt ved indtag af glucosamin-sulfat – et stof udvundet af skaldyr. Meta-analysen blev foretaget ved at samle alle de studier, der var lavet på glucosamin-sulfat, derefter lagde man alle resultaterne sammen og så på den samlede virkning.

 

Men problemet lå måske nærmere i undersøgelsens opbygning end i, hvorvidt glucosamin-forbrugere er blevet snydt eller ej. I en meta-analyse på glucosamin løber man nemlig ind i et problem: Mange af undersøgelserne er lavet med glucosaminsulfat-præparater, som ikke er produceret som lægemidler og derfor ikke har samme høje kvalitet.

 

Forskel på kosttilskud og lægemidler

Herhjemme bliver glucosamin solgt som et lægemiddel, hvilket stiller større krav til producenten af midlet. Producenten skal dokumentere, at der er virksomme aktive ingredienser i midlet, og at der er den samme mængde i hver gang. De samme krav stilles ikke til kosttilskud, og da glucosamin i nogle andre lande sælges som kosttilskud og ikke lægemiddel, er der ikke samme skrappe krav til indholdet.

 

Netop dette problem har en stor gruppe af førende forskere fra en lang række lande skrevet om i en videnskabelig artikel i tidskriftet Current Medical Research & Opinion. I deres artikel pointerer eksperterne, at når man udelukkende ser på de undersøgelser, som er lavet med glucosamin-sulfat i lægemiddelkvalitet, er der en statistisk signifikant og klinisk relevant effekt. Faktisk er midlet lige så effektivt som gigtpræparater, men uden de samme bivirkninger, der desværre følger med meget gigtmedicin.

 

Køb god kvalitet

Af den grund er det vigtigt – hvis man ønsker et mere nænsomt og naturligt middel mod slidgigt – at anvende glucosaminsulfat af lægemiddelkvalitet, hvis man vil være sikker på at opnå den ønskede virkning.

 

En lang række eksperter indenfor gigtbehandling fra alverdens universiteter skrev faktisk under på konklusionen om, at glucosamin-sulfat i lægemiddelkvalitet havde en god virkning på slidgigt ifølge de studier, der udelukkende er lavet på lægemiddelkvalitets-midler.

 

Herhjemme finder man bl.a. glucosamin i lægemiddelkvalitet på apotekerne.

 

Kilde: Comments on the discordant recommendations for the use of symptomatic slow acting drugs in knee osteoarthritis. Fundet på https://www.magasinethelse.dk/glucosamin-virker-ved-slidgigt/