Hvordan taber jeg mig bedst ?

Hvordan taber jeg mig bedst ?

Det kunne være rart, hvis der var et klart svar på dette, men sandheden er, at den bedste proces er individuel og afhænger af, hvad der fungerer bedst for dig. Skal vi alligevel komme med et konkret svar, så kan det siges meget simpelt: du skal forbrænde flere kalorier, end du indtager! Men hvordan gør du det?

En tommelfingerregel er, at du bør lade være med at hænge dig i, at forvandlingen skal ske hurtigt. På den måde kommer du nemt til at tage munden for fuld, og det kan hurtigt sætte en stopper for vægttabet.

 

Hvad skal man spise for at tabe sig?

Du skal naturligvis spise overvejende sundt, men sundhed behøver ikke at betyde kedelige retter fyldt med grøntsager. Hvis du selv har overskuddet til at finde sundere retter og lave maden, så kan du eventuelt supplere med kalorieoptælling, så du løbende kan holde styr på, hvor mange kalorier du indtager.


Virker det uoverskueligt?

Så kan det også være en løsning for nogle at komme på en kostplan. En kostplan er lidt ligesom en madplan – her fremgår alt, hvad du skal spise og opskrifterne dertil. Samtidig kan du nemt holde styr på, hvor meget du indtager i løbet af dagen.


Hvor aktiv skal man være for at tabe sig?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du er aktiv minimum 30 minutter om dagen med høj intensitet, og det kan være en fin start, hvis du ikke er vant til at træne. Hvis du træner for meget og for hårdt, kan det medføre en overdreven sult – og denne kombination kan skade mere, end den gavner.


Du kan eksempelvis skrue ned for intensiteten ved at tage en rask gåtur i stedet for at løbe. Du vil stadig forbrænde stort set lige så mange kalorier, og i stedet kan du gemme intensiteten til en kort, men hård træning efterfølgende. På denne måde kan du skabe en varieret træningsuge med gåture, intervaltræning og styrketræning.

Hvad søger du efter?

100% Whey Isolate 2000g - Scitec Nutrition

En har købt

100% Whey Isolate 2000g - Scitec Nutrition

10 Minutter Siden Fra Rønde

Din kurv